Medlemmerne i Dansk Sexologisk Selskab følger selskabets etiske retningslinjer. Dem kan du læse mere om her.

Hvad er etiske retningslinjer, og hvorfor er de vigtige?

Klinisk sexologi er et fagområde af stor betydning. Seksuelle problemer har konsekvenser for den enkeltes sundhed og livskvalitet, og for samfundet medfører det omkostninger, når borgere mistrives og er påvirkede af en dårlig sundhedstilstand.

Derfor er sexologisk rådgivning og behandling af høj kvalitet nødvendigt. Sexologiske rådgivere og behandlere skal agere professionelt og forsvarligt. Etiske principper er en række guidelines for god praksis, som bør følges for at sikre, at klienter og patienter får den mest optimale hjælp.

Etiske retningslinjer hos Dansk Sexologisk Selskab

Etiske retningslinjer skal ikke forstås sådan, at de er fastlåste regler for, hvad man skal gøre i bestemte situationer. Etik handler om, at man står i et dilemma, hvor man der er gode argumenter for både at gøre det ene og det andet. I den forbindelse kan etiske retningslinjer være med til at afklare, hvilket valg man skal træffe.

Dansk Sexologisk Selskabs etiske retningslinjer bygger på Dansk Psykoterapeutforening og NACS’ (Nordic Association of Clinical Sexology) principper. Læs dem her:

1. Respekt for klientens personlighed

Behandlerens arbejde skal fremme klientens personlige og psykiske udvikling og sundhed. Dermed skal behandleren sætte hensynet til og respekten for klienten foran egne personlige interesser.

Behandleren har respekt for klientens personlighed, erfaring og værdighed. Således er behandleren opmærksom på ikke at lade sig påvirke af klientens alder, kønsidentitet, seksuelle orientering, etniske og kulturelle baggrund, sprog, religion, funktionsniveau, uddannelse og socioøkonomisk status. Behandleren er desuden opmærksom på, at ens egne begrænsninger og egen baggrund kan påvirke klientforholdet.

Behandleren gør sig umage med at være fordomsfri i forhold til klientens værdier, livsstil, politisk holdning og anden ideologi. Behandleren er ligeledes opmærksom på, at egne værdier, emotioner og motiver kan påvirke forholdet til klienten.

2. Fortrolighed

Behandleren har tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold erfaret i forbindelse med et terapiforløb. Således skal eksistensen af klientforholdet, diskussioner mellem behandler og klient, alle informationer og dokumenter vedrørende klienten være fortrolige.

Behandleren bør informere deltagerne i et gruppeterapiforløb om, at de har tavshedspligt over for de andre deltageres udtalelser.

Behandleren bør informere supervisor og deltagere i forbindelse med supervision om, at de har tavshedspligt overfor alle deltageres udtalelser.

I særlige tilfælde kan lokal lovgivning forpligte behandleren til at videregive information om en klient. Behandleren bør informere klienten om disse love, inden informationen videregives.

Behandleren har pligt til at informere de sociale myndigheder i klientens opholdskommune, hvis en klient under 18 år giver udtryk for at blive udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der skader barnets sundhed eller udvikling.

3. Videregivelse af oplysninger

Videregivelse af oplysninger kræver samtykke fra klienten, medmindre der foreligger en eksplicit undtagelse, som nævnt ovenfor.

Samtykket skal være skriftligt og klargøre, hvilke oplysninger der må videregives til hvem og formålet herfor. Samtykket kan altid ophæves og bortfalder efter et år.

Behandleren skal sikre klientens anonymitet, hvis oplysninger om klientforholdet bruges i videnskabelige undersøgelser eller videnskabelig offentliggørelse.

Behandleren har pligt til at oplyse klienten om vedkommendes ret til at se/læse/høre udtalelser, som behandleren har udarbejdet om vedkommende.

1) Samtykke
a. Samtykkeerklæringen imellem klienten og pågældende radio-/tv-/filmselskab skal være skriftlig.

b. Samtykkeerklæringen kan til enhver tid annulleres af klienten.

c. Samtykkeerklæringen skal indeholde oplysninger om formålet med forevisningen samt målgruppen for udsendelsen.

2) Annullering af samtykke
a. Efter video- eller lydoptagelse af et behandlingsforløb har klienten ret til at annullere samtykket uden nærmere begrundelse.

b. Klienten har ret til at se og/eller lytte til den færdigredigerede udsendelse, inden den   offentliggøres. Herefter har klienten ret til at nægte offentliggørelse af programmet uden  nærmere begrundelse.

3) Vedrørende klienter under 18 år
a. Er klienten, som skal medvirke i udsendelsen, under 18 år, skal samtykket underskrives i fællesskab med en indehaver af forældremyndigheden. Denne person har samme rettigheder som klienten.

b. Hvis klienten – mod indehaveren af forældremyndighedens ønske – tilbagekalder      samtykket, kan optagelsen med klienten ikke offentliggøres.

c. Hvis indehaveren af forældremyndigheden ikke kan godkende klientens samtykke, kan optagelsen ikke offentliggøres.

d. I tilfælde af at udsendelsen indbefatter familieterapi, har hvert enkelt barn, som medvirker, ret til at rådføre sig med en voksen uden for familiekredsen. Denne ret tilfalder igennem hele forløbet – både før, under og efter optagelsen. Offentliggørelse af  udsendelsen kan først ske, når barnet sammen med den udenforstående voksne har set og godkendt udsendelsen.

4) Behandlerens forpligtelser i forbindelse med offentlig forevisning
a. Behandleren, der medvirker i udsendelsen, skal sørges for, at klienten har forstået, hvad samtykket indbefatter, inden vedkommende underskriver.

b. Behandleren skal sikre sig, at forevisningen tjener et lødigt og værdigt formål.

c. Hvis børn indgår i udsendelsen, har behandleren et særligt ansvar for at informere barnet om ovenstående rettigheder og sørge for, at de overholdes. Desuden skal behandleren sikre sig, at barnet ikke udstilles på krænkende eller respektløs vis.

d. Det er behandlerens ansvar at informere om klientens ovenstående rettigheder til radio-/tv-/filmselskabet inden optagelse af pågældende udsendelse påbegyndes. Det anbefales, at selskabet underskriver og accepterer klientens rettigheder i forbindelse med samtykket.

Fremvisning og afspilning af lyd- og/eller videooptagelser, der ikke falder ind under pkt. 3.5, kræver tillige klientens samtykke efter ovenstående regler.

Journaler, skriftlige aktstykker, bånd og lignende skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende for at forebygge misbrug af materialet.

4. Professionalisme

Behandleren skal sørge for at opretholde et professionelt forhold til klienten. Klienten kan være følsom over for, hvordan seksualitet og intimitet kan påvirke forholdet mellem klient og terapeut – både direkte og indirekte. Behandleren indgår således aldrig i et følelsesmæssigt eller seksuelt forhold med hverken sine nuværende eller tidligere klienter.

Behandleren skal respektere klientens mentale, kropslige og følelsesmæssige grænser. Hvis det kræves, at behandleren behandler disse grænser, skal behandleren have en yderst forsigtig tilgang til behandlingen.

Behandleren må ikke på nogen måde udnytte sin position eller viden til at krænke, udnytte eller undertrykke eller på anden vis være til skade for klienten.

Behandleren skal forsøge at motivere og øge klientens evne til at tage beslutninger og initiativ vedrørende sig selv og evt. andre bekendtskaber tæt på klienten. I situationer, hvor en lokal lovgivning kræver tvungen oplysning/indberetning om klienten, søger behandleren ligeledes en samarbejdsrelation.

Behandleren skal respektere klientens ret til at bestemme over sig selv. Heriblandt retten til at indlede og afslutte klientforholdet. Behandleren skal sørge for, at klienten bliver velorienteret om enhver praksis, som behandleren mener, at klienten bør deltage i.

Hvis behandleren har påbegyndt et behandlingsforløb med en klient, er behandleren ansvarlig for, at forløbet afsluttes på acceptabel vis. I tilfælde af at behandlingen ikke har den ønskede effekt og derfor må afbrydes, kan forløbet afrundes, ved at behandleren henviser klienten til en anden kvalificeret behandler, der kan hjælpe klienten videre.

Behandleren skal, for så vidt det er muligt, sørge for at identificere situationer i et klientforhold, hvor behandleren kan risikere at være inhabil. Der skal ikke opstå rolleforvirring og en sammenblanding af professionelle og ikke-professionelle relationer.

En forretningsmæssig tilknytning til en klient uden for klientforholdet skal undgås, hvis det kan kompromittere det professionelle forhold.

Behandleren bør kun benytte de professionelle titler, som vedkommende er berettiget til gennem sin uddannelse, autorisation eller stilling. Behandleren skal være opmærksom på, at vedkommende bliver opfattet som repræsentant for sin profession.

5. Begrænsninger

Behandlerens kvalifikationer, kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund skal tydeliggøres over for klienter og interessenter. Tilhørsforhold til bestemte skoledannelser, terapiformer eller metoder bør ligeledes være tydelige. Tillige skal behandleren være åben over for sine klienter mht. mål og motiver for deres terapiforløb.


Behandleren søger at have så høje kvalifikationer som muligt og vedligeholder løbende sin professionelle viden gennem egenterapi, supervision og deltagelse i kongresser eller faglige kurser. Behandleren er opmærksom på sine metoder – og begrænsningerne ved disse – og følger med i udviklingen inden for sit arbejdsområde.

Behandleren erkender enhver mangel i sin uddannelse eller kompetencer og henviser klienter, der har brug for hjælp på områder uden for behandlerens eget kompetenceområde, til kollegaer med større ekspertise på disse felter.

Behandleren bør søge supervision, hvis han/hun føler sig ude af stand til at hjælpe en klient med et aktuelt problem.

Behandleren skal oplyse klienten om, hvorvidt det er muligt at få økonomisk hjælp fra det offentlige til at betale udgifterne for sessioner hos behandleren.

6. Selvrefleksion

Behandleren reflekterer og vurderer løbende sit eget arbejde. Han/hun søger at identificere et hvilket som helst professionelt eller etisk problem og korrigerer sine handlinger og tilgang efter disse.

Behandleren er omhyggelig med at tage vare på sit eget velbefindende og søger professionel hjælp hvis nødvendigt, således at behandleren kan opretholde gode professionelle og etiske standarder i sit arbejde.

I tilfælde af at behandleren har egne personlige problemer, der hæmmer arbejdet med en klient, skal behandleren søge hjælp, råd eller vejledning til at løse sine problemer, inden arbejdet med klienten kan fortsætte.

7. Forhold til kolleger

Behandleren skal vise respekt og hensynsfuldhed overfor sine kolleger.

En behandler, der bliver opmærksom på, at en kollega bryder de ovenstående etiske retningslinjer, har pligt til at påpege dette overfor kollegaen. Hvis kollegaen ignorerer dette, kan terapeuten henvende sig til Dansk Psykoterapeutforening eller Dansk Sexologisk Selskab, hvis kollegaen er medlem af disse. I sidste ende kan brud på de etiske regler medføre eksklusion.